Digtoplæsning i Vollsmose
Opmærksomheden og  dramaet omkring Hassan nåede nye højder den 26. november 2013 da han oplæste sine digte på H.C Andersen Skolen i Vollsmose, Odense, for et publikum på 51 journalister foruden 225 personer hvor blandt andet social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen var til stede. 
Grundet truslerne på livet da Hassan offentliggjorde han ville læse op i Vollsmose var Hassan beskyttet under arrangementet af kampklædte betjente og agenter fra PET. Chefen for DR Nyheder, Niels Klint, udtalte i denne forbindelse, at begivenheden drejer som om ytringsfrihed og derfor blev arrangementet dækket af Danmark Radio (DR)
”Hvis man vil sige noget, må man også forvente, at der kommer klø den anden vej” Sagde Yahya Hassan, som betyder at Hassan vidste hvad der ventede sig og han var klar til kamp.

Anmeldelser
En del af anmelderne har gjort sig overvejelser om, hvad debuten kunne betyde for den offentlige debat, selv om de erkender, at digtsamlingen ikke er politisk. Hassan er blandt andet blevet kaldt for ”indvandrerdigter”, selv om han er født i Danmark. Hassan havde også en meget kontroversiel udtalelse at Koranen er ondskabens idelogi, dog har Hassan udtalt, at han ikke ytrer sig som debattør i integrationsdebatten, men som digter.

Anmeldelse af Mikkel Jorsal
”Det er svært at sige noget om Yahya Hassans digtsamling uden at have en holdning til den store medieomtale der har været. Han kører litteraturen gennem sin kværn og fremviser sine budskaber tydeligt sammentidig at skabe en stor debat. 
'Yahya Hassan' er altså to forskellige ting: dels navnet på en forfatter og dels titlen på et stykke litteratur, der handler om en person med dette navn. Bogens første digt hedder ”Barndom” og i den afsluttende del får man vide om hvordan han (jeg personen som skrevet i digtet) fatalt svigtet af sine forældre og tyet til voldelig adfærd overfor ham. Hans udgivelse af bogen praktisere meget med af kritik af Islam og de muslimske folk i Mellemøsten, om socialt bedrageri og ungdomskriminalitet (tyveri, røveri og hashhandel) I realiteten er det en kronologisk historie, hvor vores hovedperson som bliver fortalt som jegpersonen ifølge bogen, komme ud for en masse dramatiske og forfærdelige ting, men ender med at klare skærene. Kort sagt på forfatterens egen barske livserfaring og opvækst. Jeg mener også at bogen er en form for skjult selvbiografi, den slutter åbent.
Hassans bog som den selv peger på sammenlignes med Fjodor Dostojevskijs hovedværk, Forbrydelse og straf. De begge handler om en forbyder, herved Hassan rummer et faderopgør. Yahya Hassans digtsamling er skrevet ud fra en realistisk stil. Digtene beskriver mange detaljer hvordan ham og de andre indvandrebørns hverdag foregik. Næsten hvert eneste digt beskriver hvordan børnene blev tæsket og afpresset til at sælge stoffer for at have råd til deres eget forbrug. Det er nærmest en samling af tæsk og kriminalitet der er udgivet. Min egen holdning om Yahya Hassan er at han socialrealisme, han bliver kærlig omtalt af nogle personer også omvendt. Han blev socialt udsat og en hvis form for medlidenhed fik han. En genre, man tit finder i socialrealismen er kollektivromanen, der skildrer hvordan en samfundsborgere udvikler sig i forhold til deres placering i samfundet.          Jeg er ikke enig i hans disponering af at skulle læse op midt i Vollsmose, når han kunne have gjort det 4km væk på Odense Rådhus, også ville samfundet ikke skulle bruge alle de penge på politi og PET. Jeg er udmærket klar over at det er henvendt til beboere i områder som Vollsmose, men tilhørerne til den oplæsning var jo langt fra primært fra beboere derfra, så derfor synes jeg at han har spildt samfundets ressourcer, der i forvejen er små” 

Skrevet af Mikkel Jorsal